Vedtægter


BRANDKASSE FONDEN


1.     NAVN, HJEMSTED OG STIFTER MV

1.1     Fondens navn er “Brandkasse Fonden”.

1.2     Fondens hjemsted er Lejre Kommune.
1.3     Fonden er stiftet af Forsikringsselskabet Brandkassen G/S under frivillig likvidation (CVR-nr.
25476212).
1.4    Der er ikke tillagt stifteren særlige rettigheder eller fordele i forbindelse med stiftelsen. Fondens
midler kan ikke på noget tidspunkt gå tilbage til stifteren.


2. FORMÅL
2.1    Fonden har til formål at yde økonomisk støtte til velgørende formål til personer og organisationer
på Sjælland og omkringliggende øer.
2.2    Ved uddeling af fondens midler skal bestyrelsen i videst muligt omfang inden for rammerne af
formålet, jf. punkt 2.1, påse, at bæredygtighed, innovation, miljøvenlighed, kultur og sociale
hensyn prioriteres højt.


3.    AKTIVITETER TIL UNDERSTØTTELSE AF FONDENS FORMÅL
3.1   
Til at understøtte fondens formål, jf. punkt 2, kan fondens midler anvendes til
a) at eje, udleje, sælge og i øvrigt drive fortrinsvis bæredygtig, miljøvenlig fast ejendom,
primært beliggende på Sjælland og omkringliggende øer, og
b) at investere i og drive bæredygtige, miljøvenlige naturarealer, fast ejendom og projekter
af enhver art inden for ejendomsudvikling med henblik på udleje og/eller salg
Fonden vil derudover forvalte Fondens formue gennem investeringer i værdipapirer af enhver
art, herunder såvel børsnoterede som ikke børsnoterede, jf. punkt 4.


4. ANBRINGELSE AF FONDENS MIDLER
4.1    Det er bestyrelsens ansvar, at fondens aktiver til enhver tid er anbragt på forsvarlig og betryggende
vis under hensyntagen til såvel sikkerhed som til muligheden for at kunne opnå et tilfredsstillende
afkast.
4.2    Fonden og dens bestyrelse skal ikke være bundet af lovgivningens deklaratoriske regler om
anbringelse af fondsmidler. Fondens midler skal anvendes i henhold til punkt 3 og derudover
anbringes kontant eller i noterede eller unoterede værdipapirer. Værdipapirer omfatter aktier,
obligationer samt investeringsforeningsbeviser og tilsvarende investeringsbeviser. Værdipapirer
kan være udstedt i Danmark eller i udlandet. Hele formuen kan være investeret i samme
aktivtype.
4.3    Kontante midler og værdipapirer skal indestå på hhv. konto og depot i et pengeinstitut. Pengeinstituttet
behøver ikke at have en forvaltningsafdeling godkendt af Justitsministeriet tilknyttet.
4.4    Fondens formue skal forvaltes i overensstemmelse med formålet.


5. GRUNDKAPITAL
5.1    
Fondens grundkapital udgør ved stiftelsen DKK kr. 90.123.239,75, der er indskudt med kr.
8.374.354,75 kontant og med kr. 81.748.885 i andre værdier i form af værdipapirer.
5.2    Grundkapitalen er indbetalt af Forsikringsselskabet Brandkassen G/S under frivillig likvidation.
5.3    Fonden overtager ikke andre midler i forbindelse med stiftelsen.
5.4    Fonden kan i løbet af de første to år efter fondens stiftelse anvende 2.000.000 kr. af fondens
grundkapital til dækning af fondens administrationsomkostninger.


6. ANVENDELSE AF OVERSKUD OG RESERVER (UDDELINGER)
6.1    Fondens eventuelle årlige overskud opgjort i henhold til årsregnskabsloven med tillæg af frie
reserver og efter fradrag af henlæggelser i henhold til årsregnskabsloven og efter rimelig konsolidering
af fonden skal i fondens levetid anvendes til de formål, der fremgår af punkt 2.
6.2    Finansiel støtte i henhold til punkt 2 kan ydes i form af uddelinger til enkeltpersoner, organisationer,
foreninger eller andre foretagender til gavn for det under punkt 6.1 angivne område
efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.

  1. 6.3    Bestyrelsen er frit stillet i sit skøn over anvendelsen af de til uddeling værende disponible

beløb, herunder med hensyn til om der i et givent år skal ske uddeling af alle fondens frie
reserver eller kun en del heraf. I sidstnævnte tilfælde overføres resterende disponible beløb til
det efterfølgende regnskabsår.
6.4    Bestyrelsen skal føre en fortegnelse over de personer, organisationer m.v., der modtager uddelinger
fra fonden (legatarfortegnelse).
6.5    Ingen har retskrav på støtte fra fonden. Bestyrelsen træffer selv afgørelse om, hvorvidt uddeling
til de i punkt 6.1 anførte uddelingsformål skal ske uden eller efter ansøgning.


7. FONDENS LEDELSE
7.1    
Fonden ledes af en bestyrelse og en direktion.
7.2    Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af fonden og skal forudgående
godkende alle (a) tildelinger fra tredjemand til fonden, (b) uddelinger fra fonden og (c) dispositioner
af usædvanlig art eller af stor betydning.
7.3    Bestyrelsen udpeger en direktion på 1-3 medlemmer, der skal varetage fondens daglige ledelse.
Hvis direktionen består af mere end 1 direktør, skal bestyrelsen udpege en administrerende
direktør og fastsætte opgavernes fordeling mellem direktørerne.
7.4    Bestyrelsen kan fastsætte generelle retningslinjer for direktionens virke og kan til enhver tid
give direktionen konkrete anvisninger.
7.5    En direktør kan ikke være medlem af bestyrelsen.
7.6    Et bestyrelsesmedlem kan modtage et årligt vederlag, som ikke må overstige, hvad der anses
for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i
forhold til fondens økonomiske stilling. Det årlige vederlag fastsættes på årsregnskabsmødet,
hvor fondens årsrapport skal vedtages. Fonden afholder i øvrigt medlemmernes omkostninger
i forbindelse med hvervet.
7.7    Medlemmer af direktionen modtager et fast vederlag, der kan kombineres med en bonus, som
ikke må være afhængig af fondens økonomiske resultater. Vederlaget må ikke overstige, hvad
der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for
forsvarligt i forhold til fondens økonomiske stilling. Vederlaget fastsættes af bestyrelsen og
skal afspejle den enkelte direktørs arbejde og ansvarsområder.


8. BESTYRELSEN
8.1    
Antal medlemmer og valg mv.
8.1.1    Bestyrelsen, der er selvsupplerende, skal bestå af 5-10 medlemmer, bortset fra bestyrelsesmedlemmer
valgt af fondens medarbejdere i henhold til evt. gældende regler.
8.1.2    Bestyrelsen skal løbende vurdere og fastlægge, hvilke kompetencer bestyrelsen skal råde over
for bedst muligt at kunne udføre de opgaver, der påhviler bestyrelsen.
8.1.3    Bestyrelsen skal bestræbe sig på at sikre:
a) en struktureret, grundig og gennemskuelig proces for udvælgelse og indstilling af kandidater
til bestyrelsen,
b) at valg af bestyrelsens medlemmer sker på grundlag af deres personlige egenskaber og
kompetencer under hensyn til bestyrelsens samlede kompetencer, samt at der ved sammensætning
og indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer tages hensyn til behovet for fornyelse
– sammenholdt med behovet for kontinuitet – og til behovet for mangfoldighed i
relation til bl.a. erhvervs- og uddelingserfaring, og
c) at mindst en tredjedel af bestyrelsens medlemmer er uafhængige.
8.1.4    Bestyrelsesmedlemmer skal have passende kompetencer inden for bl.a. natur, miljø, regnskab,
investering og byggeri.
8.1.5    På tidspunktet for fondens stiftelse skal bestyrelsen bestå af 5 medlemmer, der udpeges af
stifteren for perioden indtil fondens årsregnskabsmøde.
8.1.6    Bestyrelsen kan med simpelt flertal vælge op til 5 yderligere bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen
afgør, om disse bestyrelsesmedlemmer skal tiltræde straks eller fra det kommende årsregnskabsmøde.
8.1.7    Bestyrelsesmedlemmer vælges for perioder af 2 år. Udpegningsperioden udløber umiddelbart
efter årsregnskabsmødet. De bestyrelsesmedlemmer, der ikke er på valg, træffer beslutningen
om udpegning af det/de nye bestyrelsesmedlem(mer).
8.2 Medarbejderrepræsentanter
8.2.1   I det omfang det følger af lovgivningen, at medarbejderne har ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer,
og sådanne bestyrelsesmedlemmer er valgt, deltager de pågældende bestyrelsesmedlemmer
kun i behandling af spørgsmål, som vedrører fondens erhvervsvirksomhed.
8.3 Genvalg
8.3.1    Et bestyrelsesmedlem kan genvælges. De bestyrelsesmedlemmer, der ikke er på valg, træffer
beslutning om genudpegning af bestyrelsesmedlemmet. En person, som allerede har været
medlem af fondens bestyrelse i 12 år eller mere, kan dog ikke genvælges. Valgperioden udløber
umiddelbart efter årsregnskabsmødet.
8.3.2    Der gælder ingen øvre aldersgrænse for valg eller genvalg af bestyrelsesmedlemmer.
8.4 Udtræden
8.4.1 Et medlem af bestyrelsen kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen.
8.4.2   Ved et bestyrelsesmedlems udtræden vælges et nyt bestyrelsesmedlem i overensstemmelse
med fondens vedtægter.
8.5 Bestyrelsesformand
8.5.1    I umiddelbar forlængelse af årsregnskabsmødet afholder den nye bestyrelse et møde, hvor
bestyrelsen af sin midte vælger en formand for bestyrelsen med simpelt flertal. I tilfælde af
stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. Bestyrelsen kan desuden vælge en næstformand
for bestyrelsen.
8.5.2    Formanden organiserer, indkalder og leder bestyrelsesmøderne med henblik på at sikre effektiviteten
i bestyrelsens arbejde og skabe de bedst mulige forudsætninger for bestyrelsesmedlemmernes
arbejde enkeltvis og samlet.
8.6 Bestyrelsesmøder mv.
8.6.1    Bestyrelsen afholder møder efter behov. Et medlem af bestyrelsen, revisor eller et medlem af
direktionen kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.
8.6.2    Bestyrelsesmøder skal indkaldes med mindst 14 dages skriftligt varsel til alle bestyrelsesmedlemmer,
og indkaldelsen skal indeholde en dagsorden for mødet. Skriftligt materiale til dagsordenen
skal, i det omfang det er muligt, sendes til bestyrelsesmedlemmerne sammen med
indkaldelsen.
8.6.3    Såfremt det er påkrævet som følge af en sag af hastende karakter, kan formanden beslutte at
indkalde til bestyrelsesmøder med kortere varsel og/eller på anden måde end beskrevet ovenfor.
8.6.4    Indkaldelse til møder kan ske ved brug af elektronisk kommunikation såsom e-mail. Hvert
bestyrelsesmedlem og hver direktør skal oplyse formanden om den e-mailadresse, som vedkommende
vil anvende til bestyrelsesarbejdet.
8.6.5    Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af dens medlemmer er til stede.
Beslutning må dog så vidt muligt ikke træffes, uden at samtlige bestyrelsesmedlemmer har
haft adgang til at deltage i sagens behandling.
8.6.6    Medmindre bestyrelsen konkret beslutter andet, er medlemmer af den registrerede direktion
berettiget til at deltage og tage ordet på bestyrelsesmøder, men direktionsmedlemmerne har
ikke stemmeret på bestyrelsesmøderne.
8.6.7    Fondens revisor er berettiget til at deltage i de bestyrelsesmøder, hvor fondens årsrapporter
fremlægges og skal deltage i øvrige bestyrelsesmøder, såfremt et medlem af bestyrelsen eller
direktionen anmoder om det. Endvidere er fondens revisor berettiget til at deltage i bestyrelsesmøder
ved behandling af dagsordenspunkter, som er optaget på dagsordenen efter anmodning
fra revisor. Revisor er forpligtet til at deltage i det årlige årsregnskabsmøde, medmindre
der er enighed blandt samtlige medlemmer af bestyrelsen og revisor om, at revisors deltagelse
ikke er påkrævet.
8.6.8    Bestyrelsesmøder kan afholdes og bestyrelsesbeslutninger kan træffes pr. telefon, på skrift
eller elektronisk (e-mail eller videokonference) i det omfang, dette er foreneligt med udførelsen
af bestyrelsens hverv. Ethvert bestyrelsesmedlem og direktør kan dog kræve, at et bestyrelsesmøde
skal afholdes fysisk.
8.6.9    Et bestyrelsesmedlem kan bemyndige et andet bestyrelsesmedlem, og en evt. medarbejderrepræsentant
kan bemyndige en anden medarbejderrepræsentant, til i særlige tilfælde at erstatte
ham/hende, hvis det anses for hensigtsmæssigt på grund af de emner, der skal behandles.
8.6.10    På det sidste bestyrelsesmøde i hvert kalenderår skal bestyrelsen planlægge tidspunkter og
datoer for det kommende kalenderårs bestyrelsesmøder, herunder årsregnskabsmødet, hvor
fondens årsrapport skal vedtages.
8.6.11    Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt stemmeflertal, se dog punkt 13 og 14. I tilfælde
af stemmelighed er formandens og ved formandens forfald den eventuelle næstformands
stemme afgørende.
8.6.12    Alle afstemninger i bestyrelsen vedrørende valg af bestyrelsesmedlemmer og udpegning af
direktører, valg af bestyrelsesformand og næstformand og andre personlige forhold vedrørende
bestyrelsesmedlemmer eller direktionen skal ske ved hemmelig afstemning.
8.6.13    Bestyrelsen fører en protokol over sine forhandlinger. Protokollen underskrives af samtlige
tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der har deltaget i et
møde, og som ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i
protokollen.
8.6.14    Bestyrelsen må kun med fondsmyndighedens samtykke foretage eller medvirke til ekstraordinære
dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes.
8.6.15    Bestyrelsen skal udarbejde en forretningsorden, som nærmere fastsætter udførelsen af bestyrelsens
opgaver.


9. ÅRSREGNSKABSMØDE
9.1    Fonden afholder hvert år et særligt bestyrelsesmøde (årsregnskabsmøde), hvor bestyrelsen
godkender fondens årsrapport for det seneste regnskabsår. Årsregnskabsmødet skal afholdes
i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan underskrives og indsendes rettidigt
til fondsmyndigheden.
9.2    Mødet afholdes i fondens hjemstedskommune eller et andet sted i Danmark efter bestyrelsens
bestemmelse.
9.3    Dagsordenen for årsregnskabsmødet skal omfatte følgende:
1. Orientering om det seneste regnskabsår v/formanden.
2. Godkendelse af fondens årsrapport.
3. Beslutning om anvendelse af overskud til konsolidering af fonden eller uddelinger i henhold
til vedtægten, eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.
4. Valg af nye medlemmer til bestyrelsen eller genvalg samt orientering om nyvalgte medlemmer.
5. Fastsættelse af eventuelt vederlag til bestyrelsen for det forgangne år.
6. Valg af revisor.


10. TEGNINGSREGEL
10.1   Fonden tegnes af bestyrelsesformanden i forening med et andet bestyrelsesmedlem eller af
bestyrelsesformanden i forening med en direktør, eller af et flertal af bestyrelsesmedlemmerne
og en direktør i forening eller af den samlede bestyrelse.


11. REVISOR
11.1    Fondens regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor, der vælges af bestyrelsen for
et år ad gangen på årsregnskabsmødet. Genvalg kan finde sted.


12. ÅRSRAPPORT OG REGNSKABSÅR
12.1    Fonden skal udarbejde årsrapport, som aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens
bestemmelser. Årsrapporten skal give et retvisende billede af fonden, herunder fondens aktiver
og passiver, den finansielle stilling samt resultat.
12.2     Årsrapporten udarbejdes og underskrives af bestyrelsen og direktionen.
12.3    Fondens regnskabsår er kalenderåret. Fondens første regnskabsår løber fra stiftelsen og til den
31. december 2025.


13. ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE MV.
13.1    Ændring af vedtægten kræver, at mindst 3/4 af samtlige medlemmer af bestyrelsen stemmer
for.
13.2    Beslutning om vedtægtsændring kan kun besluttes, når alle bestyrelsesmedlemmerne er til
stede. Såfremt der på et bestyrelsesmøde er det i punkt 13.1 krævede flertal for ændring af
vedtægterne, men det til beslutningen nødvendige quorumkrav ikke er opfyldt, kan vedtægtsændring
besluttes på det næstfølgende bestyrelsesmøde, hvor et flertal af medlemmerne er til
stede. Bestyrelsens beslutning om vedtægtsændring skal godkendes af fondsmyndigheden, i
det omfang det følger af lovgivningen.


14. OPLØSNING
14.1    Beslutning om opløsning af fonden kræver, at mindst 3/4 af samtlige medlemmer af bestyrelsen
stemmer for. Ved beslutning om opløsning skal bestyrelsen til fondsmyndigheden indstille
en likvidator til at forestå likvidationen af fonden.
14.2    En opløsning af fonden kræver fondsmyndighedens tilladelse.
14.3    I tilfælde af fondens opløsning, skal nettoprovenuet uddeles i overensstemmelse med vedtægtens
bestemmelser om anvendelse af overskud.

Scroll to Top